Nordania Leasing er mest kendt for leasing af firmabiler, men leasing af anlægsaktiver - fx trailers, traktorer, gaffeltrucks, it udstyr, trykmaskiner, kopimaskiner mm. - er også et stort forretningsområde.
Via desk research, workshops og kvalitative interviews har vi kortlagt kunderejsen i mindre virksomheder for anskaffelse af sådanne anlægsaktiver: Hvilke informationer har målgruppen brug for mhp. at træffe en kvalificeret beslutning om fx at lease, hvor søger man information, og hvem påvirker beslutningen?
På baggrund af kunderejse indsigten er det nødvendige content identificeret, og der er udviklet en marketing arkitektur - bl.a. en ny content hub på hjemmesiden - som skal være med til at sikre øget leadgenerering og salg.
YouSee er Danmarks største udbyder af internet, tv og mobiltelefoni.
Vi har igennem flere år hjulpet med udvikling af forskellige marketing automation flows og aktiviteter fx onboarding programmer til nye internet-, tv- og mobilkunder, krydssalgsaktiviteter til eksisterende kunder med det formål at sælge internet, tv og/eller mobil, churn prevention flows til mobilkunder osv.
Fælles for opgaverne er en ambitiøs omnichannel tilgang med aktiviteter i e-mail, på yousee.dk, i social media og via Kundeservice samt relevant brug af data for at identificere de rette modtagere samt personalisere flows og budskaber.
Destination Kystlandet er én af de 19 danske destinationer, som har ansvaret for den lokale turismefremmeindsats - i dette tilfælde ift. den charmerende stribe Danmarks-idyl, der strækker sig fra Juelsminde over Horsens til Odder (med tilhørende bagland) på den jyske østkyst.
Opgaverne for Destination Kystlandet dækker bl.a. strategisk destinationsudvikling, produkt- og forretningsudvikling samt markedsføring og gæsteservice. Vi har hjulpet med udvikling af en strategi for Destination Kystlandets tilstedeværelse henover relevante digitale kanaler. Omdrejningspunktet er en ny hjemmeside, der - baseret på grundig søgeordsanalyse - skal tiltrække så meget trafik som muligt og herefter dirigere trafikken videre til destinationens partnere: Seværdigheder, hoteller, museer osv.
Dertil kommer bl.a. hjælp til valg af nyt e-mail marketing system samt udvikling af e-mail permission koncepter med tilhørende aktiviteter.
Magasin har i mange år - og med stor succes - forkælet kunderne med fordelsuniverset Goodie; først som et klassisk fysisk fordelskort og siden som et moderne digitalt fordelsprogram med Goodie app'en og Goodie e-mails som omdrejningspunkt.
Vi har været med på rejsen i mange år og hjulpet med bl.a. udvikling af nyt fordelsunivers, pointstruktur mm., udnyttelse af transaktions-, adfærds- og profildata i den direkte markedsføring, udvikling af triggerbaserede marketingaktiviteter, udarbejdelse af kravspecifikation med henblik på valg af nyt MarTech system ...
... og meget mere.
Momondo, der hjælper rejselystne fra hele verden med at finde interessante rejsemål, fly og hoteller, intensiverer fokus på datadrevet marketing automation. Formålet er at fastholde brugerne på Momondo platformen og øge konverteringen ved bl.a. at styrke kendskab til og brug af forskellige værktøjer udover selve søgefunktionen.
Vi har hjulpet med udvikling af strategi, identifikation af 8 'rejse-segmenter' baseret på brugernes søgeadfærd, kortlægning af kontaktpunkter, data og content, udvikling af dialogflows samt specifikation / UX af e-mail template og e-mails.
Magasin har i mange år drevet Goodie Card, der giver loyale kunder fordele.
Vi hjælper med at udnytte potentialet i Goodie Card databasen via rådgivning om datadrevet marketing automation: Hvordan udnyttes transaktions-, adfærds- og profildata i den direkte markedsføring overfor kunderne? Og hvordan kan marketingindsatsen konverteres fra håndholdte kampagner til automatiserede trigger aktiviteter?
Det medlemsejede LB Forsikring – Danmarks 5. største forsikringsselskab – har valgt os som samarbejdspartner, når det gælder markedsføring overfor eksisterende medlemmer.
Vi hjælper med udvikling af e-mail permission koncepter, kampagner og dialogaktiviteter, hvis hovedformål er at levere gode relevante medlemsoplevelser. Bl.a. har vi hjulpet med udvikling af et hovedforfaldskoncept, der sikrer, at LB's medlemmer altid er rigtigt forsikret.
Audika - en global kæde af høreklinikker, hvorfra der sælges høreapparater fra bl.a. søsterselskabet Oticon - har fået hjælp af os til omlægning af marketingindsatsen fra burst-drevne kampagner til løbende tilstedeværelse undervejs på kunderejsen med det formål at levere relevante og vedkommende kundeoplevelser.
Kunderejsen er kortlagt via intensiv desk research og workshops, det relevante content bibliotek er identificeret, og der er udviklet en ambitiøs omnichannel marketingarkitektur med fokus på aktivering, reaktivering og konvertering af nye kunder samt fastholdelse af eksisterende kunder.
Hvert år hjælper Folkekirkens Nødhjælp med at redde liv og bekæmpe ekstrem ulighed i verdens fattigste lande. Arbejdet er ikke muligt uden donationer fra og dialog med engagerede danskere.
Vi har hjulpet lidt til i form af udvikling af en ny strategi, specifikation af dialogflows og –aktiviteter, optimering af datamodel og teknologisk platform mm.
Vi har hjulpet Danske Bank med at udvikle en always on strategi på området for boligrådgivning og –finansiering. Strategien tager udgangspunkt i udvalgte kunderejser, der kortlægger brugernes informationsbehov – behov der oversættes til relevant content.
Arbejdet forløses i en marketingarkitektur, som detaljeret beskriver, hvordan content bedst iscenesættes på kommercielle platforme (via bl.a. programmatic og re-targeting aktiviteter) og på bankens egne platforme (fx danskebank.dk).