Rigtig mange virksomheder og brands er alt for fokuseret på den nederste del af salgstragten – den sidste del af købsbeslutningen. Kig blot på reklameblokken en tilfældig tv-aften og de digitale annoncer, der møder dig på online nyhedsmedier, sociale medier osv. De slås alle sammen om de samme forbrugere – og våbnene er produkt-forherligelse og pris- og tilbudskampagner.
Der findes en anden vej, som flere og flere virksomheder og brands har fået øjnene op for: Content marketing / inbound marketing som er distribution af relevant indhold, der interesserer forbrugere og beslutningstagere, fordi det inspirerer, giver svar på spørgsmål og/eller løser problemer – kort sagt hjælper dem med at træffe den rigtige købsbeslutning.
Netop derfor er content marketing og kunderejsen / customer journey fætter og kusine. Har brands styr på kunderejsen / customer journey, er vejen til udvikling af den rigtige content marketing strategi væsentlig kortere.
Vi hjælper jer med at kortlægge kunderejsen / customer journey og identificere det content, der er nødvendigt for at facilitere en meningsfuld dialog med leads og kunder. Har I brug for hjælp til at eksekvere content marketing strategien, kan vi trække på gode venner i vores netværk.